mandag den 13. september 2010

Sol sol sol.

Så kom solen endelig frem.
Smider skoene, spreder tæerne og nyder friheden...

Endnu-een-af-de-der-dage...

Hovedkuls ud af sengen igen. Et kvarter for sent på den. Ingen kaffe. Regnvejr i sandalerne. Overvejer snart at skifte til noget fodtøj, der passer bedre til årstiden. Nå, ungerne nåede skolen til tiden, trods alt. Puster ud. Kan mærke nerverne uden på tøjet. Prøver at samle mig selv til at se normal ud, selvom jeg er ved at koge over indvendigt. Kan mærke, at det atter er een af de der dage, hvor jeg ikke har styr på en skid, hverken på kort eller langt sigt. Det ulmer i mig. Jeg burde skrive en hel masse. Se at få gjort min krimi færdig, men kommer ingen vegne. Jeg kan ikke slå uroen ned, men dirrer indvendigt som en klaverstreng.
Fuck, hvor jeg hader at have det sådan. Hunden bliver luftet i rekordfart, så den ikke når at skide på naboens fortorv. Jeg har igen glemt en pose.
Endelig kaffe og nogenlunde ro, mens regnen striber mine ruder.
Synker ind i mig selv og får ikke skrevet en skid, men hvad gør det, når det nu er een af de der dage du ved?!