onsdag den 21. marts 2012


Byen.

Vokset frem af den grå, ubrugelige overflade

 et sted man kan tage på

til hverdag og til fest

nyde uden at give igen

uomgængelig, uoverstigelig ligger den

og smyger sig om landskabet

med lys, der rækker op og ud af natten

på en menneskeskabt ø lavet af drømme

med farver, man kun kan se

hvis man stopper op længe nok

på den evige jagt efter lykken

lige rundt om hjørnet

det vibrerer sagte mellem murene

som en fløjlsblød tone

uden bagtanker, men med håb

om at bygge bro

og laden sjælen finde ro

lige der

lige nu

torsdag den 15. marts 2012

Weee!
Nu nærmer den store dag sig, hvor min spændingsroman Fristelsen udkommer. Det bliver den 22 maj og så skal det fejres.