Ondskaben lurer og kan ikke afvises
kun distanceres
i en tidslomme
tømt for tid
genkender lugten af lort
fra fortiden
ordene er de samme
kun smagen er anderledes
og så alligevel ikke.
Nok er ikke længere nok
der er kunder i butikken
løsriver mig fra smerten
glemmer i splitsekunder
men aldrig i længden.
Afmagten hænger i luften
skam
skyld
jeg kender jer begge.
Knuden i brystet vokser
klemmer sammen
åbner munden i et lydløst skrig.
Tomheden eksisterer,
men ingen andre ser mit store intet.
Jeg holder facaden,
mens dråber af blod
forlader mine øjne.
Mit alter ego smiler skummelt.
Jeg hyler som en hyæne
taget i røven,
mens jeg vendte ryggen til.
Snottet løber
så langt som en slange i Paradis
kan række.
Tager mig sammen til at hade
uden at lægge mig ned - igen
og bider tandløst tænderne sammen
i fuldmånenss skær.
Ser det hele fatalistisk klart
inviterer Ingen indenfor
deler ikke,
men suger livet ud af gnisten,
uden at brænde mig for meget.
Drømmene er der stadig
uopnåelige
uundgåelige
som uvelkomne gæster
æder de mig ud af kroppen.
Sandheden må frem
over smalle læber,
men vil ikke ud
stum og dum
sulten
efter den relative tid
de kalder liv.
